Opskrifter

Oversigt (klik for at komme til opskriften)

 


 

 

Gitte von Jessens lækre Knækbrød

Ingredienser:

  • 1 dl. Solsikkekerner
  • 1 dl. Græskarkerner
  • ½ dl. Hørfrø
  • ½ dl. Sesamfrø
  • 1 dl. Havregryn
  • 1 tsk. fuld bagepulver
  • 1½ tsk. fuld salt
  • 2 dl. Vand
  • 1 dl. smagsneutral olie
  • 175 g mel.

Fremgangsmåde: Det hele røres sammen og fordeles på 2 bageplader. Rulles tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Skæres ud i ønskede størrelser med et pizzahjul eller klejnesporer før bagning. Bages gerne i varmluftsovn ved 190 grader ellers i alm. ovn ved 200 grader i 20 min., eller til de er lysebrune. Afkøles på rist og opbevares tørt i kagedåse. Velbekomme, Gitte J

 

 


 

 

Hanne J’s Skilpaddelagkage

Ingredienser:

  • 17 store skildpadder
  • 3 små skildpadder
  • 3 lagkagebunde
  • 1 pakke (brev) kagecreme
  • ½ l piskefløde

Fremgangsmåde: 17 skildpadder blendes til en creme med chokostykker i. Kagecremen tilberedes efter anvisningen på pakken og blandes med de blendede skildpadder. Fløden piskes til skum og halvdelen blandes med creme og skildpadder. Denne blanding fordeles mellem lagkagebundene og kagen pyntes med det resterende flødeskum og 3 små skildpadder. Kagen trækker på køl et par timer, inden den serveres. Jeg foretrækker at hakke skildpadderne med en stor kniv i stedet for. Velbekomme, Hanne J

 

 


 

 

Hanne F’s Squashkage med flødeostglasur

Ingredienser:

  • 3 æg
  • 2 dl olivenolie
  • 3 dl melis
  • 5 dl hvedemel
  • 5 dl revet squash ( svarer til ca 1 stor squash)
  • 200 g revet eller hakket chokolade
  • 1 tsk salt
  • 3 tsk kanel
  • 2 tsk vanilla
  • 2 tsk natron
  • ¼ tsk bagepulver

Flødeosteglasur: – 125 g flødeost – 50 g flormelis Fremgangsmåde: Æg, olie og melis piskes sammen, gerne 5 min. Derefter kommes mel i og røres godt. Så kommes den revne squash og chokoladen i. Røres godt – Til sidst kommes salt, kanel, vanilla, natron og bagepulver i. Kommes i en lille bradepande ca 23 x 33 cm. Bages i 35 minutter ved 180° C i varmluftovn eller 200° C i alm. Ovn. Rør flødeost sammen med flormelis og kom dette på kagen når den er afkølet. Velbekomme, Hanne F

 

 


 

 

Helenes Flødeosteglasur

Ingredienser: • 200 g flødeost • 125 g blødt smør • 275 g flormelis (mindre kan gøre det) • 2 tsk vanillesukker Velbekomme, Helene

 

 


 

 

Kates Hindbær kage

Ingredienser: • 200g smør • 300g sukker • 4 æg • 180g mel • 2 tsk. bagepulver, 2 tsk vaniliesukker • 250g hindbær (frosne) eller friske Fremgangsmåde: Smør,sukker røres så et æg ad gangen,der røres godt inden mel og bagepulver kommes i. Dejen kommes i en lille bradepande. Hindbærene lægges på dejen. Bages i ovnen i 30-40 min ved 200 grader.

 

 


 

 

Lisbeth K’s Chokoladebrownies

Ingredienser:

  • 300 g klaret smør
  • 500 g chokolade (min 50 % kakao)
  • 5 æg
  • 200 g sukker
  • 40 g fint malet
  • speltmel
  • evt. 100 valnødder.

Fremgangsmåde: Smelt smørret og chokoladen ved svag varme. Pisk æg og sukker luftigt. Rør mel, evt. valnødder og chokoladeblandingen i. Hæld dejen i en smurt form ( 20 x 30 ). Bag midt i ovnen ved 180 grader ca. 45 min. Tildæk kagen og lad stå i ca. et døgn. Klaret smør: Smelt smør forsigtig i en gryde. Må ikke brune. Sluk for varmen. Lad stå et par min og bundfældes. Det øverste klare smør hældes på glas. Bundfaldet kasseres. Klaret smør er kendt for sin gode effekt på arterier (pulsårene). Det siges at holde dem elastiske og kolesteroltallet lavt. Velbekomme Lisbeth K

 

 


 

 

Lisbeth K’s Mazarinkage

Ingredienser: Mørdej: 140 g fint malet speltmel (hvede kan bruges, men spelt er bedre)

  • 45 g sukker
  • ½ æg
  • 100 g smør

Fyld: 100 g mandler

  • 1½ æg
  • 65 g sukker
  • 90 g blød nougat
  • 80 g klaret smør ( se bunden)

Fremgangsmåde: Mørdej: Det bløde smør røres med sukker. Bland mel i og vend ægget hurtigt i. Sættes koldt mindst en time. Fyld: Smut mandlerne og hak dem. Skal ikke finmales! Smelt smørret og lad afkøle. Pisk æg og sukker luftigt, bland afkølet smør og mandler forsigtigt i. Bages midt i ovnen ved 175 gr i 35-40 min. 165 gr ved varmluftsovn. Toppings: Nougat skæres i skiver og lægges på den varme kage. Når den er smeltet fordeles den forsigtigt på kagen og dernæst roteres kagen, så overfladen bliver jævn og blank. Pyntes med mandler. Velbekomme, Lisbeth K

 

 


 

 

Maikens Banankage med tykt mørkt choko-overtræk

Ingredienser: • 3 æg • 2 kopper mel • 2 kopper sucker (evnt. Kun 1 1/2) • 3 store bananer (gerne meget modne) • 2 tsk vanille sukker • 2 tsk bagepulver • 1 tsk kardemomme • 50-100 gr smør • 1/2 dl mælk • En plade mørk chokolade Fremgangsmåde: Start altid med æg, sukker og så mel, bagepulver & vanille, Så bananerne (som bare kan mases med fingrene, det sviner lidt men giver bedre banan smag, da de ik er most helt og er i små stykker i stedet for). Til slut smør og mælk, begge dele alt efter hvor klæg man ønsker kagen! Bagetid: Først ca 45 min ved 180 grader. Og så ind igen i 5-10 min med den mørke plade chokolade ovenpå, som derefter fordeles over hele kagen. Derefter skal kagen på køl indtil den serveres Til muffins med chokoladebund: Røres sammen som beskrevet, kommes i en muffinform , bages (25-40 min. alt efter størrelsen af formene – og kagerne) og sættes til afkøling. Imens smeltes chokoladen i vandbad, og når muffins’ene er kolde, dybbes de I den smeltede chokolade og lægges til afkøling med bunden opad. Velbekomme, Maiken

 

 


 

 

Maiken’s “Fru Nielsens skovfoged-æblekage”

Ingredienser: • 500 gram smør • 500 g flormelis • 1 kg. hvedemel • 1 brev bagepulver (1–1 1/2 tsk) • 1 brev vanille Fremgangsmåde: Smørret smuldres i mel, flormelis og vanille (som til tærtedej). Dejen kommes i en bradepande og blandes med ca. 1 kg skrællede æbler i mindre stykker. Strøs med perlesukker og bages i en bradepande ved ca. 170 grader i ca. 45 minutter På 2. og 3. dagen er kagen lækkert svampet – til gengæld er overfladen ikke sprød. Velbekomme, Maiken

 

 


 

 

Maiken’s “Grethes marcipankage med skovbær og vanillecreme”

Ingredienser: • 4 store æg • 275 g sukker • 200 g marcipan • 200 g hvedemel • 1 pk frosne skovbær (300 g) • 1 dl. perlesukker • 75 g smør • 2 1/2 dl. piskefløde • 2 dl sødmælksyoghurt • 2 tsk vanillesukker Fremgangsmåde: Æg og sukker piskes hvidt. Marcipanen rives groft og vendes i. Mel og frosne bær blandes i en skål og vendes i æggeblandingen. Dejen kommes i en springform (24 sm) beklædt med bagepapir. Perlesukker drysses over kagen. Smørret skæres i tynde skiver og fordeles på kagen. Bages ved 175 grader i ca. en time – eller indtil den er gennembagt. Efter ca. 45 min. dækkes den over med alufolie. Kagen afkøles helt – evnt. til næste dag. Fløden piskes stiv og vendes med yoghurten og vanillesukkeret Velbekomme, Maiken