Kor Dialis Kammerkor
Kor Dialis Kammerkor – en del af Kor Dialis
Formål:
Kor Dialis kammerkor er for kormedlemmer, der har lyst til at få lidt flere udfordringer.
Vi vil bevare Kor Dialis’ niveau, intensitet, ånd og kultur og fortsat være i stand til at synge udfordrende værker, men vi ønsker også at holde på de korsangere, der har brug for endnu mere udfordring både i koret og som solister.
Kammerkoret udgør en del af Kor Dialis, og er man med i kammerkoret, er man også med i Kor Dialis. Kammerkoret skal være med til at løfte Kor Dialis og være bærende i de enkelte stemmergrupper.
De to kor har hver deres forcer. Med Kor Dialis kan vi synge værker, der kræver et stort kor fx ”Faurés Requiem” eller ”The Armed Man”. Med Kor Dialis kammerkor kan vi synge værker, der egner sig bedre for et mindre kammerkor.
For at være med i Kor Dialis kammerkor forventes det, at man:
- Er mødestabil og også vil prioritere kammerkoret
- Er i stand til at øve hjemmefra og vil bruge tid på det
- Kan holde sin egen stemme
- Er en dedikeret korsanger både i Kor Dialis og i kammerkoret.
Praktisk:
Når der bliver en ledig plads i Kor Dialis kammerkor, vil alle have mulighed for at søge om optagelse. Der vil blive afholdt en optagelsesprøve i forbindelse med en koraften, hvor man skal synge firestemmigt sammen med tre andre fra koret. Dertil vil man skulle synge en sang efter eget valg, eftersynge korte melodiforløb og gengive rytmer.
Kor Dialis kammerkor er på 12-14 personer (S: 4 A: 4 T: 3 B: 3)
Der skal betales deltagergebyr i forhold til antal lektioner svarende til 1 timer ekstra hver 14. dag.